Indretning



Entre


Hovedindgang til skihytte. Her findes knager og bøjlestang til brug for overtøj. Der er en fastmonteret bænk som man kan sidde på når skistøvler skal tages på. Herudover er den plads til udendørs fodtøj. Udendørs fodtøj må ikke bruges andre steder i hytten, fordi disse vil ødelægge hyttens gulve.

 

Tørre rum.

Har også adgang til udendørs dæk. Her er ligeledes en mindre bænk samt diverse steder til opbevaring af huer, handsker, skihjælme og lignende mindre genstande. Der er her installeret en tørretumbler plus et tørreskab til når skitøjet, huer og handsker er blevet vådt/klamt.

 

Opholdsstue.

Her findes 2 sofagrupper med sofaborde, TV, DVD afspiller, musik og en pejs.

TV-kanalerne leveres af SkiStar, og er fortrinsvis Norske, men der er også en lille håndfuld Danske kanaler. Internetforbindelse kan opnås ved at man registrerer sig på SkiStars hjemmeside og herefter anvender deres trådløse Internet. Det skal bemærkes at hastigheden på SkiStar’s Internet IKKE er velegnet til streaming af film og lignende. Opholdsstue og Køkken spisestue er principielt et stort rum.

 

Køkken og spisestue.

I spisestuen står der et plankebord og xx antal stole. Køkkenet er bestykket med dobbeltvask, opvaskemaskine, køle-/fryseskab, ovn og kogeplader. Køkkenet indeholder kogegrej, tallerkener, kopper, bestik o.s.v. beregnet til at man selv kan kokkerere sin mad og spise i hytten. Her er envidere en microovn, kaffemaskine og en el-kedel.

 

Master soveværelse.

Absolut bedste soveværelse i hytten, hvorfra man har udsigt ud over Trysil og omegn. Rummet har en dobbeltseng, og herudover er der fin garderobe- og skuffeplads. Her er plads til 2 personer


Soveværelse nr 1.

Husets næstbedste (og nyeste) soveværelse. Her er der et køjearrangement med en halvanden mands seng forneden og en enkelt seng ovenover. Der er bedre plads til tøj m.v. i dette værelse, sammenlignet med de øvrige almindelige soveværelser. Her er plads til 3 personer

 

Soveværelse nr 2.

Indrettet som Soveværelse nr 1, men m2 mæssigt lidt mindre. Her er plads til 3 personer.

 

Soveværelse nr 3.

Indrettet med 2 dobbeltkøje arrangementer. Her er plads til 4 personer.

 

Soveværelse nr 4.

Indrettet som Soveværelse nr 1, men m2 mæssigt lidt mindre. Her er plads til 3 personer.

 

Master bad

Her er et toilet, et rummeligt brusebad arrangement, en håndvask, en vaskemaskine og en varmtvandsbeholder som leverer både brugsvand og gulvvarme til den nyere del af hytten.

 

Bad/Toilet

Her er et toilet, en brusekabine og en håndvask.

 

Toilet

Her er et toilet og en håndvask.

Parkering.


Om vinteren afhænger det helt af snemængderne i området. Med forbehold herfor kan man normalt klemme 3 personbiler ind på hyttens parkeringsareal. Om sommeren kan man med lidt god vilje få plads til 4 personbiler.

 

Ski ind / ski ud.


Er der sne nok (og det er der langt det meste af tiden, så spænder man skiene på ud for toilet rummet, og kører i retning forbi Master soveværelset. Herfra glider man ned af rampen og ud på en lille transport vej. Få sekunder herefter befinder man sig på løjpe nr 13.

Skal man retur til hytten forgår det også via løjpe nr 13, men her skal man huske at køre ind af den transportvej, som ligger en anelse højere op af bakken, end den transportvej man anvendte for at komme ud til løjpe 13.

 

Parkering af ski.


Det mest ideelle er at sætte sine ski i en snedrive ud for toiletrummet når man er færdig for dagen. Her kan man selvfølgelig godt lænke sine ski til balkonrækværket, men chancen for at skiene forsvinder i nattens løb er ikke så stor, fordi dette er ikke et sted som er specielt let tilgængelig for folk med ”lange fingre”. Der er indtil dato aldrig forsvundet noget skigrej tilhørende hyttens ejere eller gæster.

 

Parkering af skistøvler.


Disse parkeres med fordel i entreen, og meget gerne efter at al sne er fjernet herfra inden man bringer dem ind i bygningen. Herved forhindres vandskader på især gulvene. Husk at det ikke er tilladt at gå ind i resten af hytten med udendørs fodtøj.


Husdyr.


Er desværre ikke tilladt i hytten.